top of page

Hvad er umami? Den femte grundsmag, dens historie og hvordan du bruger den i madlavningen

for 2 dage siden
3 min læsning

Når så mange beskriver mad som “umami”, er det let at tro, at ordet bare er det seneste markedsføringstrick i madverdenen. Men umami er en af de fem grundsmage sammen med sødt, bittert, surt og salt. Det er en dyb, fyldig smag, der gør maden mere tilfredsstillende at spise, og opdagelsen af den ændrede vores forståelse af smag.

Den nemmeste måde at svare på spørgsmålet “Hvad er umami?” er at tænke på smagen af parmesan, svampe og sojasauce. Hvornår blev umami først opdaget, og hvad giver de fødevarer deres karakteristiske smag? Læs videre og få svaret.


Parmesan, tørrede shiitakesvampe, misosuppe med tofu, misopasta, sojasauce, bøf i skiver og modne tomater på en stenbordplade.
Syv måder at smage umami på: lagret parmesan, tørrede shiitakesvampe, misosuppe, misopasta, sojasauce, stegt bøf og modne tomater.

Hvad betyder umami, og hvornår blev det opdaget?

Umami er et japansk ord, der kombinerer umai (うまい), som betyder ”lækker”, og mi (味), som betyder ”smag”. Ordet betyder altså bogstaveligt ”lækker smag”. Ved første øjekast kan man forveksle umami med saltsmag, men umami har en dyb, fyldig smag, der kan få munden til at løbe i vand.

Umami blev første gang identificeret i 1908 af Kikunae Ikeda, der var professor i fysisk kemi ved Tokyos universitet. Han ville finde ud af, hvad der gav dashi, en bouillon, der har været brugt i det japanske køkken i århundreder, dens karakteristiske smag. Han isolerede glutamat fra kombu, en type tang og en af hovedingredienserne i dashi, og fandt frem til, at det var glutamatet, der gav bouillonen dens fyldige smag.I 2002 identificerede forskere en smagsreceptor hos mennesker, der reagerer på glutamat. Det var med til at forklare, hvordan vi opfatter umami som en selvstændig grundsmag.

Ikedas opdagelse førte til, at mononatriumglutamat, bedre kendt som MSG, blev taget i brug som smagsforstærker. MSG er glutaminsyrens natriumsalt. Når det opløses i maden, frigives glutamat, som giver maden samme fyldige smag, som Ikeda lagde mærke til i dashi. I 1909 lancerede Ikeda og iværksætteren Saburosuke Suzuki II smagsforstærkeren i Japan under navnet Aji-No-Moto. Suzukis virksomhed udviklede sig senere til Ajinomoto Group. I dag fremstilles det meste MSG ved fermentering.


Hvordan fungerer den femte grundsmag?

Tre stoffer er med til at forklare, hvorfor nogle fødevarer har en særlig kraftig umamismag.

  • Glutamat findes naturligt i mange fødevarer, blandt andet i kød, grøntsager og fermenterede fødevarer som miso.

  • Inosinat findes i kød og fisk. Det kan forstærke den umamismag, som glutamat giver.

  • Guanylat findes i svampe, især tørrede shiitakesvampe. Ligesom inosinat kan det forstærke den umamismag, som glutamat giver.

Når glutamat aktiverer umamireceptorerne i dine smagsløg, sendes der et signal til hjernen. Umami kan være et tegn på, at maden indeholder protein, og den fyldige smag kan gøre maden mere appetitlig.


Illustration af en tunge med en forstørret visning af en smagsreceptor. Pile viser, hvordan glutamat aktiverer T1R1/T1R3-receptoren, og hvordan inosinat og guanylat forstærker dens respons.
Sådan smager vi umami: Glutamat aktiverer en umamireceptor, mens inosinat og guanylat forstærker receptorens respons.

Hvor finder man umami?

Nogle ingredienser, som kombu, har naturligt en kraftig umamismag. I andre kan smagen blive mere intens ved fermentering eller modning. Du finder blandt andet umami i:

  • Kød

  • Misopasta

  • Sojasauce

  • Spegeskinke

  • Parmesan

  • Sardiner

  • Svampe

  • Fiskesauce


Hvilke grøntsager har umami?

Modne tomater er et godt eksempel. Løg, broccoli og rødbeder indeholder også glutamat. Du kan også finde umami i nogle vegetariske kødalternativer, blandt andet produkter lavet med mykoprotein, et protein fremstillet af svampe.


Er umami sundt?

Umami er en smag, og næringsværdien af en fødevare med meget umami afhænger af selve fødevaren. Tomater, sardiner og parmesan har alle en fyldig smag, men bidrager hver især med forskellige næringsstoffer.


Mononatriumglutamat, også kaldet MSG, tilsættes nogle fødevarer for at fremhæve deres umamismag. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har fastsat et fælles acceptabelt dagligt indtag for glutaminsyre og glutamater, der bruges som fødevaretilsætningsstoffer, herunder MSG. MSG anses for sikkert i de mængder, der normalt bruges i fødevarer, men brugen rejser også et spørgsmål om, hvordan smag påvirker vores lyst til at spise. MSG kan give fødevarer med lav næringsværdi en fyldigere smag og gøre dem mere appetitlige. Det kan gøre det fristende at tage en bid mere


KonKlusion

Umami er den dybe, fyldige smag, der gør en skål dashi eller en bid lagret parmesan så lækker. Når du ved, hvad du skal smage efter, er det nemt at genkende umami i din egen madlavning. Prøv at røre en skefuld miso i en suppe eller tilsætte et skvæt sojasauce til stegte svampe, og smag forskellen. Den ekstra dybde i smagen kommer fra umami.


Kilder


  • Kurihara, K. (2015). Umami the Fifth Basic Taste: History of Studies on Receptor Mechanisms and Role as a Food Flavor. BioMed Research International.

 
 
 

Kommentarer


bottom of page